Hosted Exchange

BEHOV FOR EN PÅLIDELIG MAILLØSNING – UANSET HVOR DU BEFINDER DIG?Hosted Exchange 

Hvis du er på udkig efter en pålidelig mailløsning til din virksomhed med alle de nyeste funktioner til en rimelig pris, så er Hosted Exchange fra Interglobe Communications, det rigtige for dig. 

Med Hosted Exchange har du altid e-mails, kalender og kontaktpersoner lige ved hånden, uanset hvor i verden du befinder dig, bare du har adgang til internettet. 

Du kan få adgang til informationer via Microsoft Outlook/Entourage, mobiltelefonen og PDA eller via Outlook webaccess, som kan tilgås fra en hvilken som helst computer med internetforbindelse. Virksomheder vælger vores Hosted Exchangeløsning af hensyn til pris, komfort, pålidelighed og produktivitetsfremmende funktioner. 

ALTID MAILADGANG OG MULIGHED FOR DELING MED KOLLEGER 

I dagens erhvervsliv er konstant tilgængelighed til e-mails, kalender og kontakter uvurderlig. Med en Hosted Exchange løsning er du sikret adgang fra alle computere og din mobiltelefon 

Hosted Exchange giver fuld adgang til alle funktioner i Outlook. Udover at kunne modtage og sende e-mails, er det også muligt at dele kalender, kontaktpersoner og mapper med andre Hosted Exchangebrugere. Du kan dermed dele kontaktpersoner og opgavestyring med dine kolleger, samt give tilladelse til at se hinandens kalendere, hvilket gør f.eks. mødebooking langt mere effektivt. Mødeindkaldelser, aflysninger og opdateringer vil automatisk fremgå, så du altid har et godt overblik over dine aftaler. 

Exchangebrugere vil også få adgang til en fælles mappestruktur i Outlook, hvor man kan dele virksomhedens fælles kontaktpersoner, filer, e-mails og kalender. Det sikrer at al data, der er relevant for flere brugere altid er centralt placeret. 

En exchangeløsning arbejder sammen med din mobiltelefon. Selv om du ikke har din bærbar med dig, har du derfor altid adgang til din e-mail, kalender og kontaktpersoner, uanset hvor du er. Når du foretager ændringer på mobiltelefonen, computeren eller fra internettet vil alle medier altid være synkroniseret med hinanden. Tilføjer du eksempelvis en kontaktperson på din arbejdsmaskine, vil du automatisk have denne kontaktperson med på din mobiltelefon. 

HØJ TILGÆNGELIGHED OG PÅLIDELIGHED 

Interglobe Communications har en pålidelig infrastruktur, der sørger for at dine data er sikre og tilgængelige hele tiden. Vi opbevarer alt udstyr i et topsikret datacenter med redundant fremført netværk, strøm og køling baseret på den nyeste teknologi. 

Med en Hosted Exchangeløsning er du beskyttet mod spam og virus, fordi al mail ledes gennem vores antispam og antivirussystem. Vores antispam- og antivirusløsning er et af markedets mest effektive, og vi sørger for at holde din virksomhed beskyttet. Al indgående mailtrafik ledes igennem vores avancerede filter, som sørger for kun at lede de rette mails videre til din virksomhed. Du skal derfor ikke bekymre dig om virustrusler eller spammails, der hober sig op i medarbejdernes indbakker. 

Med en Hosted Exchangeløsning foretages dagligt backup af e-mails, kontaktpersoner og kalender. Med en Exchangeløsning skal du derfor ikke længere bekymre dig om backup, og der er derfor ikke risiko for, at der ikke tages backup på grund af forglemmelser eller tekniske svigt i virksomheden. Vores system sørger for at hele din virksomheds exchangestuktur affotograferes en gang i døgnet. Derfor er der altid en kopi af hele opbygningen, alle dokumenter, e-mails, indstillinger, signaturer osv. Virksomheden er derfor sikret mod at miste værdifulde informationer. 

BEKVEM OG ØKONOMISK LØSNING 

Interglobe Communications leverer en Hosted Exchangeløsning til din virksomhed, som er nem at implementere. Virksomheden kan derfor vælge selv at stå for implementeringen eller lade os gøre det. I øvrigt sørger vi for al løbende vedligeholdelse, og vi sørger for, at alt altid er opdateret, så din virksomhed altid har de nyeste versioner til rådighed. 

Ved at vælge en Hosted Exchangeløsning får du fuldstændig kontrol over dine IT-omkostninger, fordi du kun skal betale en fast månedlig udgift. Du vil derfor ikke opleve store uventede omkostninger, der overskrider IT-budgettet. Udgiften til etablering af Hosted Exchange hos Interglobe Communications er desuden en minimal investering sammenlignet med udgiften til at etablere egen in-house mailserver eller datacenter. Du kan derfor opnå den fulde fortjeneste af, at vi allerede har investeret i den nødvendige infrastruktur og slippe for al løbende vedligeholdelse. 

Hosted Exchange fås i løsninger fra 256Mb plads og helt op til 20Gb plads pr. konto. Opstår behov for mere plads, kan vi også sagtens levere det. Du har frit valg af lagerplads, som du kan ændre når som helst. 

Fakta: 

  • Altid adgang til e-mails, kalender, og kontakter
  • Deling af kalender og kontaktpersoner
  • Enkel mødeplanlægning
  • Online synkronisering med mobiltelefon
  • Exchange Server 2010
  • Outlook Web App (Webmail)
  • Microsoft ActiveSync (Mail, kalender, kontakter på mobiltelefonen)
  • Daglig backup
  • Antispam og antivirus filter
  • Opbevares i topsikkert datacenter med redundant køling, internetadgang og strøm samt tyveri- og brandsikrede lokaler.
  • Døgnovervågning, 24/7