Direkte Kontakt

Toftlund Maskinfabrik A/S

Toftlund Maskinfabriks evaluering:

Interglobe forstod vores behov med det samme

Da Toftlund Maskinfabrik A/S skulle have nyt serverrum, fibernetværk og nye arbejdsstationer, faldt valget på en løsning fra Interglobe.

Jens Henrik Feldstedt vidste godt, at det ikke gik i længden.

I flere år delte de servere og computere med nabofirmaet, der lå på samme adresse som Toftlund Maskinfabrik A/S. Men systemet var ikke optimalt – og derfor blev det tidligere i år nødvendigt at give hele maskinfabrikkens it-infrastruktur et grundigt eftersyn, besluttede Jens Henrik Feldstedt og de andre ejere.

Maskinfabrikken valgte at få hjælp hos Interglobe – både i rådgivnings og implementeringsfasen. Og det valg har Jens Henrik Feldstedt ikke fortrudt.

”Det spiller bare og har gjort det fra dag 1. Kvaliteten er helt i top. Interglobe leverer en virkelig god service, og i modsætning til andre firmaer så er de positive og har den holdning, at alt kan lade sig gøre. De står på hovedet, indtil tingene lykkes,” forklarer Jens Henrik Feldstedt.

”Interglobe forstod vores behov med det samme og var fra starten god til at tænke i, hvad vi havde brug for som virksomhed,” tilføjer han.

IT-løsningen bestod af et fibernetnetværk, et nyt server miljø, nye arbejdsstationer og oprettelse af hjemmearbejdspladser. Desuden hjalp Interglobe til med en ny hjemmeside, hvor der nu også er et intranet med bl.a. opslagstavle til medarbejderinformationer.

”Vores nye løsning er både hurtigere og bedre, og det er godt at vide, at vi stadig har Interglobe med på sidelinjen som konsulent,” konstaterer Jens Henrik Feldstedt.

Jens Henrik Feldstedt
Toftlund Maskinfabrik A/S

www.tmas.dk

Emballagebureauet A/S

Interglobes briefing:

Emballagebureauet havde behov for en mailløsning, der var tilgængelig fra mobiltelefonen, computeren eller en netcafé over alt i verden.
Det har de fået med en hosted Exchange løsning fra Interglobe. Emballagebureauet nyder nu godt af meget billigere datapriser.
Netop derfor er der flere af medarbejderne, der har hosted Exchange mailkonti med op til 10Gb plads.
Der var også krav til at sikre høj oppetid, gennemtestet daglig backup og hurtig responstid til support.
Krav Interglobe naturligvis lever op til.

Emballagebureauets evaluering:

Interglobe giver os den nødvendige tryghed

Tryghed – det var nøgleordet, da Kolding-virksomheden Emballagebureauet skulle vælge leverandør af deres nye mailsystem – og valget faldt på Interglobe. Løsningen er en såkaldt hosted mailløsning, hvor Emballagebureauets ansatte har adgang til deres mail via en telefon, computeren eller netcafé.

”Når det handler om mails, så er det allervigtigste at kunne være tryg ved at systemet fungerer. Oppetiden skal være meget høj, og det skal i det hele taget køre problemfrit, fordi det er så vigtig en del af vores arbejdsproces og kontakt med kunderne,” som adm. direktør Tomas Due fra Emballagebureauet siger.

I tilfælde af ændringer af systemet eller behovet for en hurtig udvidelse af fx lagerkapaciteten, er Interglobe altid til rådighed.

”Samarbejdet med Interglobe kører problemfrit. Jeg kan få fat i dem på alle tider af døgnet, og det er vigtigt at kunne få løst problemer, når de opstår. Interglobe holder et meget højt serviceniveau.”

Tomas Due Pedersen
Emballagebureauet A/S

www.embu.dk

Mobloom

Interglobes briefing:

Karsten Mikaelsen fra Mobloom kom til os med et ønske om et ekstremt skalerbart, high performance server miljø til håndtering af video transcoding og masse-SMS levering. Systemet skulle bl.a. kunne håndtere mange samtidige brugere, video streaming og SMS udsendings peaks.

Hvert af disse områder kræver mange systemressourcer men ikke nødvendigvis på samme tid. Karsten Mikaelsens ønske var derfor at forlade Moblooms daværende, statiske setup med flere enkeltstående servere og i stedet bygge ét samlet, fleksibelt system, der hele tiden dynamisk kunne allokere systemets kræfter til de områder, der havde behovet. Målet var at undgå spild ved hele tiden, automatisk at skrue ned for områder med lav belastning og samtidig skrue op for andre med høj belastning.

Et tæt samarbejde mellem IGC og Mobloom endte med en virtuel VMware vSphere løsning, der til fulde imødekom Moblooms krævende behov.

Mobloom evaluering:

Vi opfatter Interglobe som en del af vores team

Systemet har fra dag ét kørt problemfrit med fuld backup, redundans samt løbende skalering med tilføjelse af nye virtuelle servere og ekstra harddisk plads uden nedetid. At kunne skalere og vedligeholde serverne uden at skulle genstarte systemet, har betydet et farvel til tideligere tiders behov for at udføre opdateringer om natten, hvor det generede færrest brugere.

Det virtuelle setup har desuden medført mulighed for også at have et lukket teknisk miljø, til at køre tests og videreudvikle på den eksisterende platform uden at genere systemets brugere. Da Moblooms udviklere desuden er fordelt over flere lande, har det været essentielt at kunne tilgå serverne virtuelt uanset, hvor I verden de befinder sig.

”Fleksibiliteten fra den virtuelle adgang kombineret med vores mulighed for IGC og vores lokale udviklere til også lynhurtigt at kunne rykke ud til de fysiske servere, hvis behovet skulle opstå, er for os den perfekte løsning” udtaler Karsten Mikaelsen og fortsætter ”dog har vi, efter over et år i drift, endnu ikke haft behov for at tilgå de fysiske servere for de kører bare”.

”Jeg vidste godt, at det var en kompliceret og krævende udfordring, vi kom med. Vi havde tideligere haft Mobloom hostet hos store, anerkendte selskaber i både USA og England men da vi flyttede selskabet til Danmark (fra London), var det samtidig med ønsket om at finde en lokal, dansk hostingpartner, der kunne træde ind som en meget mere aktiv medspiller og reelt set blive en ekstern partner men alligevel en dybt integreret del af Mobloom teamet.” udtaler Karsten Mikaelsen og fortsætter ”Vi havde brug for en partner, der altid var til at få fat på. En proaktiv medspiller, der prioriterede os højt samt satte en stor ære i oppetid, sikkerhed og som kunne levere den krævende løsning, vi have brug for. Udover fagligheden var det afgørende for os, at få en medspiller som ville betragte os som en partner fremfor blot endnu en kunde”.

”Denne opgave følte vi ikke tilfredsstillende løst af de udenlandske firmaer, hvor nedetid og utilfredsstillende support var noget, vi brugte al for meget tid og energi på. Omvendt ville det heller ikke være hverken rentabelt eller strategisk rigtigt for Mobloom, at have egen, in-house hosting”
”Vi havde derfor meget høje krav til valget af hostingpartner og blev faktisk meget positivt overraskede over ikke bare at kunne finde den perfekt løsning her i Danmark men ligefrem at kunne finde én her i Kolding, hvor vi også selv har til huse” udtaler karsten Mikaelsen.

”Fordelen ved Interglobe er at de er benhårde rent teknisk, de er meget fleksible og så er de gode til at kommunikere omkring avancerede løsninger med både teknikere og lægmand”.

”Vi opfatter dem som en del af vores team. Vi har ikke brug for dem (Interglobe) hele tiden, men når de er ”på”, så indgår de aktivt i vores arbejde og for os er det en nødvendighed at have en partner, der er så tæt på vores arbejdsproces” tilføjer han.

Karsten Mikkelsen understreger samtidig, at Interglobe formåede at skrue et tilbud sammen, der passede godt til Mobloom som iværksættervirksomhed. ”Som opstartsvirksomhed har vi både brug for en avanceret løsning men samtidig opererer vi med et begrænset budget og det er jo to ting, der umiddelbart modsiger hinanden. Da Interglobe tror ligeså meget på Moblooms potentiale, som vi selv gør, viste de sig lige så fleksible og professionelle mht. prisen som de er rent fagligt. Vi er derfor ikke i tvivl om at have fundet den rette, langsigtede partner” slutter karsten Mikaelsen.

Karsten Mikkelsen
Mobloom ApS

www.mobloom.dk