19. april 2010

Toftlund Maskinfabrik A/S

Toftlund Maskinfabriks evaluering:

Interglobe forstod vores behov med det samme

Da Toftlund Maskinfabrik A/S skulle have nyt serverrum, fibernetværk og nye arbejdsstationer, faldt valget på en løsning fra Interglobe.

Jens Henrik Feldstedt vidste godt, at det ikke gik i længden.

I flere år delte de servere og computere med nabofirmaet, der lå på samme adresse som Toftlund Maskinfabrik A/S. Men systemet var ikke optimalt – og derfor blev det tidligere i år nødvendigt at give hele maskinfabrikkens it-infrastruktur et grundigt eftersyn, besluttede Jens Henrik Feldstedt og de andre ejere.

Maskinfabrikken valgte at få hjælp hos Interglobe – både i rådgivnings og implementeringsfasen. Og det valg har Jens Henrik Feldstedt ikke fortrudt.

”Det spiller bare og har gjort det fra dag 1. Kvaliteten er helt i top. Interglobe leverer en virkelig god service, og i modsætning til andre firmaer så er de positive og har den holdning, at alt kan lade sig gøre. De står på hovedet, indtil tingene lykkes,” forklarer Jens Henrik Feldstedt.

”Interglobe forstod vores behov med det samme og var fra starten god til at tænke i, hvad vi havde brug for som virksomhed,” tilføjer han.

IT-løsningen bestod af et fibernetnetværk, et nyt server miljø, nye arbejdsstationer og oprettelse af hjemmearbejdspladser. Desuden hjalp Interglobe til med en ny hjemmeside, hvor der nu også er et intranet med bl.a. opslagstavle til medarbejderinformationer.

”Vores nye løsning er både hurtigere og bedre, og det er godt at vide, at vi stadig har Interglobe med på sidelinjen som konsulent,” konstaterer Jens Henrik Feldstedt.

Jens Henrik Feldstedt
Toftlund Maskinfabrik A/S

www.tmas.dk

17. april 2010

Sct. Knuds Skole

Filed under: Servicekontrakt,Services,Uncategorized — Simon Andersen @ 11:35

Interglobes briefing:

Sct. Knuds Skole havde behov for et trådløst netværk med mulighed for at logge på internettet fra medbragte bærbare computere.
Med VLAN opdeling holdes administration og elevtrafik adskilt. Interglobe har valgt at bruge en WLAN controller, fordi der er mange Access points. Hermed kan man administrere systemet kollektivt, så signalet intelligent følger brugeren og udstyret.

Sct. Knuds Skoles evaluering:

Interglobe leverede, når vi bad om det.

Hjælp, hvad gør vi?

Det var det spørgsmål, ledelsen på Sct. Knuds Skole i Fredericia stillede sig selv. Skolen havde brug for at opdatere hele sin it-infrastruktur, men den havde kun skoleferien til at få det gjort i. Udfordringen var derfor i høj grad, at der var brug for en solid teknisk kompetence under stort tidspres.

Så gode råd var dyre. I samarbejde med Interglobe som it-leverandør lykkedes projektet alligevel – trods den stamme deadline.

”Det har på mange måder været helt fantastisk. Når eleverne møder ind til et nyt skoleår, er det vigtigt, at tingene bare kører. Derfor skulle der laves en masse praktiske ting i ferien – og Interglobe lagde masser af timer i projektet på tidspunkter, der bestemt ikke var bekvemme,” konstaterer Joachim Grundtvig fra Sct. Knuds Skole.

”Jeg sad selv på kontoret nogle aftener og tænkte: Går de aldrig hjem,” tilføjer han.
Joachim Grundtvig roser desuden Interglobe for at være yderst kompetente og grundige uden at miste smidigheden i at være en lille, fleksibel leverandør.

”Interglobe arbejder med meget stor fleksibilitet. Det er en ung og dynamisk virksomhed, der har forståelse for, hvad det drejer sig om. De er ikke større end, at de også kan se de små problemstillinger.”

Joachim Grundtvig
Sct. Knuds Skole

www.sct-knud.dk

Emballagebureauet A/S

Filed under: Antispam / Antivirus,Hosted Exchange,Services,Webhotel — Simon Andersen @ 11:31

Interglobes briefing:

Emballagebureauet havde behov for en mailløsning, der var tilgængelig fra mobiltelefonen, computeren eller en netcafé over alt i verden.
Det har de fået med en hosted Exchange løsning fra Interglobe. Emballagebureauet nyder nu godt af meget billigere datapriser.
Netop derfor er der flere af medarbejderne, der har hosted Exchange mailkonti med op til 10Gb plads.
Der var også krav til at sikre høj oppetid, gennemtestet daglig backup og hurtig responstid til support.
Krav Interglobe naturligvis lever op til.

Emballagebureauets evaluering:

Interglobe giver os den nødvendige tryghed

Tryghed – det var nøgleordet, da Kolding-virksomheden Emballagebureauet skulle vælge leverandør af deres nye mailsystem – og valget faldt på Interglobe. Løsningen er en såkaldt hosted mailløsning, hvor Emballagebureauets ansatte har adgang til deres mail via en telefon, computeren eller netcafé.

”Når det handler om mails, så er det allervigtigste at kunne være tryg ved at systemet fungerer. Oppetiden skal være meget høj, og det skal i det hele taget køre problemfrit, fordi det er så vigtig en del af vores arbejdsproces og kontakt med kunderne,” som adm. direktør Tomas Due fra Emballagebureauet siger.

I tilfælde af ændringer af systemet eller behovet for en hurtig udvidelse af fx lagerkapaciteten, er Interglobe altid til rådighed.

”Samarbejdet med Interglobe kører problemfrit. Jeg kan få fat i dem på alle tider af døgnet, og det er vigtigt at kunne få løst problemer, når de opstår. Interglobe holder et meget højt serviceniveau.”

Tomas Due Pedersen
Emballagebureauet A/S

www.embu.dk

Sct. Michaels Skole

Filed under: Servicekontrakt,Services — Simon Andersen @ 11:27

Interglobes briefing:

Sct. Michaels Skole havde behov for en helt ny netværksinfrastruktur. Fordi det eksisterende system dagligt havde nedbrud og/eller kørte meget ujævnt. Løsningen blev at etablere to nye krydsfelter, som blevforbundet med fiber.
Resultatet var over 400 netværksudtag – 4 til hvert eneste lokale på skolen. Hermed er standarden på skolen hævet til, at alle lokaler på skolen har de samme tekniske faciliteter. Det vil sige mulighed for netværksudstyr, printere, computere med mere.
For 6. klasse og opefter er der etableret trådløst netværk, der tilgodeser behovet for at logge på internettet fra egne medbragte bærbare computere. Af sikkerhedsmæssige grunde er netværket opdelt i VLANs –kontrolleret tilgang til administrative systemer. Netværksudstyret er fra Cisco, hvorved den højest mulige oppetid er garanteret.

Sct. Michael Skole har yderligere investeret i 20 nye Dell Optiplex 760 til EDB-lokalet – alle sammen med identiske opsætninger. Ved genstart af hver enkelt computer finder systemet tilbage til denne opsætning, hvilket fremtidssikrer skolen mod ekstra IT-support omkostninger. Skolen har været bebyrdet af netop dette problem, fordi opsætningen er blevet uhensigtsmæssigt ændret af forskellige årsager – såsom nysgerrige elever.

Sct. Michaels Skole evaluering:

Interglobe fik vores it-system op at køre igen

Tingene må altså kunne gøres på en anden måde.
Den tanke var udgangspunktet, da ledelsen på privatskolen Sct. Michaels Skole i Kolding besluttede sig for at skifte it-leverandør. Skolen kæmpede både med et ustabilt og til tider ubrugeligt netværk, mange lokaler var ikke tidssvarende til IT undervisning. Samtidig var IT/computerpakken gammel og slidt.

Interglobe tog udfordringen op og skabte, i samarbejde med skolen, et nyt fuldt funktionelt netværk – med ensartet høj kvalitet fra 4 dataudtag i hvert enkelt lokale fra de to krydsfelter. Det er muligt at logge på trådløst og elevcomputerne har ensartede, funktionelle systemer der genoprettes ved hver genstart.

”Interglobe gjorde et godt stykke arbejde med at analysere, hvad det reelt var, vi havde brug for. De forstod vores problemer og så, at tingene ikke fungerede, som de var. Derefter kom de med deres bud på en løsningsmodel. Det var en dejlig måde at arbejde på, fordi vi ikke kun fik nogen, der kunne udføre opgaven – de kunne også projektere den,” påpeger skoleleder Jette Mikkelsen.

Jette Mikkelsen hæfter sig samtidig ved, at Interglobe professionelt følger op på projektet og leverer en upåklagelig support. ”Det at servicere en skole er ikke nogen nem opgave. Der er 350 brugere på vores maskiner, og de kan ikke altid lige finde ud af at gøre tingene ordentligt, og derfor kan tingene nemt gå i stykker. Men Interglobe er meget lydhøre og kommer, når vi har nogle ting, der skal kigges på,” forklarer Jette Mikkelsen.

Jette Mikkelsen glæder sig desuden over, at Interglobe også formår at se på de økonomiske aspekter i et projekt. ”For os var der et fast beløb, vi kunne bruge – og det stod ikke helt mål med den mest optimale løsning. Men Interglobe har lavet en løsning, der fungerer og som med tiden kan udbygges, så vi når det helt optimale. Det har givet os noget at arbejde efter.”

Jette Mikkelsen
Sct. Michaels Skole

www.sct-michaels-skole.dk